Det hele begyndte med en drøm om at skabe et hospital, der kunne gøre en forskel og være et supplement til det offentlige sundhedsvæsen.
I 2003 da ægteparret Anette og Carsten Følsgaard overtog Arresødal, begyndte de byggeriet af
Arresødal Hospice og renovering af de omkringliggende bygninger, der i dag rummer Arresødal Privathospital.
Arresødal Hospice åbnede den 1. november 2005, hvor det blev overdraget af ægteparret til daværende Frederiksborg Amt. Arresødal Hopice har 8 sengepladser, som visiteres af hospice selv. I 2006 overrakte Anette og Carsten en check på 1 million kroner, som skulle sikre drfiten for Arresødal Hospice.
Invielsen af Arresødal Privathospital fandt sted 20. januar 2006. De gamle bygninger rummer nu et topmoderne og "second to none" hospital. Tankerne bag stedet reflekteres i høj faglighed og en behandling, der foregår på patientens præmisser. Der lægges op til fred og ro omkring patienten og et ligebyrdigt forhold mellem patienterne og personalet på Arresødal Privathospital.
Derudover er det vigtigt for Arresødal Privathospital at være lokal forankret.